VI HAR SAMLET FORSLAG TIL UNDERHOLDNING TIL BØRNENE PÅ KØR SELV FERIEN
Skal du have børn med på kør selv-ferien, er det en god idé at have lidt underholdning med til turen. For selvom turen ikke er lang, kan den hurtig blive det for børnene. Du kender det sikkert godt. I er knap nok kommet ud af den by I bor i, inden det velkendte ”Er vi der snart?” lyder fra bagsædet. Derfor har vi samlet nogle gode råd til, hvordan køreturen kan gøres mere underholdende.
Tag puder og tæpper med
Du kan gøre bagsædet mere hyggelidt ved at tage puder og tæpper med til turen.
For at undgå, at løse genstande som bøger, mobiler og lign. kan blive kastet rundt i bilen, er det en god idé at sætte en ryglænlomme på bagsiden af forsæderne, hvor I kan lægge tingene.
Husk pauserne
Det er en god idé at holde pauser undervejs på turen, da det kan modvirke køresyge hos børnene.
Og så har de også mulighed for at brænde lidt energi af, inden I skal afsted igen.
SJOVE SPIL OG LEGE TIL KØR SELV-FERIEN
Lege med biler
I kan tælle biler eller bilmærker på turen, hvor f.eks. den der først når 15 vinder. Præmien kan så være, at man får lov til at vælge næste bilmærke eller næste leg på tuden.
Det er altid sjovt med historier
I kan læse højt af en historie, høre en lydbog eller lave jeres egen historie på turen. Det kan være, at de byer I kører forbi skal indgå i historien eller de ting i ser.
Lege med dyr
Skiftes til at tegne et dyr, hvorefter de andre skal gætte hvad det er. I kan også lege 20 spørgsmål til professoren med dyr.
Tag opgaver med
Kryds og Tværs, malebøger eller opgavebøger kan være gode at have med på kør selv-ferien. Der kan gå mange timer med opgaver, og er man flere i bilen kan man også løse opgaverne sammen.
Tablets og smartphones
Du kan hente spil eller programmer til børnenes tablets og smartphones inden ferien. Du kan f.eks. låne bøger eller lydbøger på biblioteket.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis børnene har tendens til køresyge, er det en god idé at holde pause med elektronikken.
Nyttige ting til turen
Det er en god idé at have vådservietter, køkkenrulle, skraldeposer, vand og lidt snacks med til turen.
SÅDAN UNDGÅR DU KØRESYGE
Køresyge opstår når dit balanceorgan i øret, og det dit syn registrerer ikke passer sammen.
Begynder du at få kvalme eller får hovedpine, er det bedst at kigge ud af bilens forrude og finde et fokuspunkt i horisonten. Samtidig er det en god idé ikke at kigge eller læse i en bog, tablet eller mobil.
Frisk luft hjælper ofte også på køresyge, og hvis det er muligt, at det en godt at tage en lille lur i bilen.
Har dit barn tendens til køresyge, kan du med fordel holde flere pauser og undgå at spise i bilen. Lugten af mad, kan nemlig godt være med til at forværre kvalme.